Byens Egen Butik i udvikling: Tak til deltagerne og Medskab. Goddag til lavere priser

I vores bestræbelser på at forbedre butikken holdt vi i sidste  uge workshop med 14 kunder. Og første resultat er allerede en realitet: Lavere priser på en række varer!

Workshop.jpg

Vi vil i top 3 blandt landets Dagli'Brugser!

Workshoppen og forløbet omkring den er en direkte udløber af den kundeundersøgelse, vi gennemførte i efteråret 2017. I undersøgelsen gik vi fra en placering i midten blandt landets 359 Dagli´Brugser til, at vi nu ligger i Superligaen - nemlig på en 8. plads.

Men vores ambition er at komme i top 3, og den ambition er workshoppen et udslag af.

Workshoppen kom vidt omkring

Workshoppen afsluttede et to ugers forløb, hvor de 14 deltagende kunder havde kortlagt og delt deres indkøb (i Byens Egen Butik såvel som andre steder) i en lukket Facebook-gruppe. I Facebook-gruppen har de desuden svaret på spørgsmål og diskuteret med hinanden. 

På workshoppen blev vendt en række ting, heriblandt deltagernes opfattelse af Byens Egen Butik, deres antagelser omkring sortiment, økologi, pris og indretning og børnefamiliernes dagligdags udfordringer. Det mundede ud i mere end 30 konkrete idéer til nye initiativer, som Byens Egen Butik kan overveje at føre ud i livet. 

Faciliteret af virksomheden Medskab

Hele forløbet, inkl. workshoppen og Facebook-gruppen, blev styret og faciltieret af virksomheden Medskab, som drives af Louise Overgaard Pedersen og Mette Billenstein Schriver.

Louise er så lokal, som man kan blive, da hun bor her i byen, mens Mette bor ganske tæt på, nemlig i Svejstrup mellem Ry og Skanderborg.

Virksomheden har ganske store kunder i hele Danmark, og vi vil gerne takke Medskab for sin medvirken i forløbet, som har kunnet lade sig gøre, fordi Louise og Mette gav os en betydelig "lokal-rabat".

Hvad sker der nu?

Vi har fået forløbets data og indsigter analyseret af Medskab, og nu er det altsammen overdraget til bestyrelsen og medarbejderne i Byens Egen Butik.

Vi begynder nu at dykke ned i dem for at udvælge de initiativer, som vi tror på, kan bidrage til at gøre Byens Egen Butik endnu mere byens egen og endnu bedre!

De første initiativer er allerede sat i søen

Allerede nu kan du i butikken se de første resultater af workshop-forløbet: Vi har sat priserne på økologiske bananer, økologisk havregryn og økologiske æg ned til en fast lav pris, som er på niveau med, hvad du kan finde i discountkæderne.

 

Vi vil løbende fortælle om det videre arbejde, så følg med! :)

:

Generalforsamling 2024: Hent dagsorden og regnskab

Der afholdes generalforsamling i Gl. Rye Brugsforening den 23. april kl. 19.00 i biblioteket på Gl. Rye Skole.

:

Beretning Brugsforeningen i Gl. Rye Generalforsamling 2023

Jan, Gl. Rye, FB (1).png

:

Hils på Jan

Du har måske allerede hilst på ham i butikken - men nu er han faktisk kommet for at blive.

Indvielse af torvet 2021.jpg

:

Vi er ikke lukket - tværtimod! 😊

I forbindelse med med, at vi i foråret gik sammen med Brugsforeningen TRYG om at drive Byens Egen Butik, fik vi ny administrativ identitet i Coops system. Det betød, at Coop – helt automatisk og desværre uden at vi selv vidste det, har sendt et brev ud til alle medlemmer af Byens Egen Butik, at “din tilhørsbutik er lukket”.

Borgermøde om partnerskab, marts 2022.jpg

:

Stor deltagelse ved borgermøde

Onsdag aften var næsten 50 Gl. Rye-borgere samlet til informationsmøde forud for generalforsamlingen i Gl. Rye Brugsforening 6/4.

Victor Valdorff.jpg

:

Byens Egen Butik ansætter souschef

Med ansættelse af Victor Valdorff som souschef pr. 1. januar har Dagli’Brugsen i Gl. Rye taget et stort skridt fremad for at være klar til fremtidens hårde konkurrence og for at imødekomme forbrugernes ønsker om en inspirerende og dynamisk butik. 

Flere nyheder »