Byens Egen Butik ansætter souschef

Med ansættelse af Victor Valdorff som souschef pr. 1. januar har Dagli’Brugsen i Gl. Rye taget et stort skridt fremad for at være klar til fremtidens hårde konkurrence og for at imødekomme forbrugernes ønsker om en inspirerende og dynamisk butik. 

Victor Valdorff.jpg
Foto: Henrik Valdorff

Victor Valdorff er 25 år, men har allerede stor erfaring fra bl.a. JYSK Skanderborg og Dagli’ brugserne i Virklund og senest Frederiks. Victor er basis- og lederuddannet i Coop, og har i praksis arbejdet med både ledelse og drift. Og han har det ikke fra fremmede: Hans far Henrik Valdorff er uddeler i Dagli’Brugsen i Gl. Rye. I sine helt unge dage har Victor også været ungarbejder i Dagli’Brugsen Gl. Rye. 

”Jeg glæder mig meget til at fortsætte i min karriere her, hvor det hele startede, og også til at få genoptaget mange af mine relationer fra dengang”, siger Victor Valdorff, der er sikker på, at Dagli’Brugsen i Gl. Rye giver han de muligheder og udfordringer, han ønsker og er glad for den tillid, bestyrelsen har vist ved at vælge ham.

”Det er helt nyt med ansættelsen af en souschef, altså en form for næstkommanderende til mig, men vi havde behov for nye og flere kræfter til både at drive og ikke mindst udvikle butikken og sortimentet sammen med mig”, fortæller uddeler Henrik Valdorff. ”Med sin baggrund og erfaring kan Victor jo fra dag 1 bidrage selvstændigt, og det ser både jeg og bestyrelsen frem til”, tilføjer Henrik Valdorff.

Yderligere oplysninger:

  • Uddeler Henrik Valdorff, tlf. 2384 4196
  • Formand i bestyrelsen, Martin Rud, tlf. 4128 4388

:

Generalforsamling 2024: Hent dagsorden og regnskab

Der afholdes generalforsamling i Gl. Rye Brugsforening den 23. april kl. 19.00 i biblioteket på Gl. Rye Skole.

:

Beretning Brugsforeningen i Gl. Rye Generalforsamling 2023

Jan, Gl. Rye, FB (1).png

:

Hils på Jan

Du har måske allerede hilst på ham i butikken - men nu er han faktisk kommet for at blive.

Indvielse af torvet 2021.jpg

:

Vi er ikke lukket - tværtimod! 😊

I forbindelse med med, at vi i foråret gik sammen med Brugsforeningen TRYG om at drive Byens Egen Butik, fik vi ny administrativ identitet i Coops system. Det betød, at Coop – helt automatisk og desværre uden at vi selv vidste det, har sendt et brev ud til alle medlemmer af Byens Egen Butik, at “din tilhørsbutik er lukket”.

Borgermøde om partnerskab, marts 2022.jpg

:

Stor deltagelse ved borgermøde

Onsdag aften var næsten 50 Gl. Rye-borgere samlet til informationsmøde forud for generalforsamlingen i Gl. Rye Brugsforening 6/4.

Kunder i Byens Egen Butik.jpg

:

Loyalitet og løftede pegefingre - tak for jeres svar!

Byens Egen Butik har spurgt vores kunder, og ikke mindre 162 har svaret på vores kundetilfredshedsundersøgelse.

Flere nyheder »