Tak for et brag af en åbningsfest for den nye "Byens Egen Butik"!

Vi niver stadig os selv i armen over, hvor mange der mødte op og gjorde det hele til en kæmpe folkefest. 1000 tak til alle fremmødte og jeres store opbakning i går.

Åbningsfest 11-5-2017.jpg
Et skud fra koncerten med Lars Lilholt. Foto: Dott Ovesen

 

500, 600, 700 eller flere fremmødte?

Vi forsøger endnu at finde en måde at gøre op på, hvor mange, der var mødt op, men det var - heldigvis - så tilpas kaotisk, at vi ikke har et godt bud endnu.

Hvis du har et bud, så fortæl os det gerne.

Fakta er, at vi serverede 500 grønne hotdogs fra Kjærsgård Kød, omkring 100 flasker vin og en imponerende mængde brød, hveder, ost, spegepølser og meget andet.

Vi tror på fremtiden for Byens Egen Butik

Jeres talstærke fremmøde bestyrker os i dén grad i vores tro på, at Gl. Ryes opbakning til Byens Egen Butik også i fremtiden - og ikke mindst hverdagen - vil være stor nok til, at Gl. Rye ikke blot kan beholde sig butik i mange år ud i fremtiden, men også blive ved med at udvikle butikken.

Send flere billeder og videoer!

Som en af de fremmødte sagde: "Det er en historisk dag". Og det var det!

Det vil vi gerne dokumentere, og derfor søger vi efter billeder og ikke mindst videoer (billeder har vi allerede en del af), som vi må bruge på Facebook, hjemmeside, pressemeddelelser og andre steder. 

Så har du nogle, vi må bruge, så send os dem gerne. Du kan uploade dem til butikkens Facebook-gruppe eller Gl. Ryes Facebook-gruppe. Eller du kan sende dem til martin.rud@glrye.dk

 

Taknemmelige og feststemte hilsner,
Butikkens personale og bestyrelsen

Åbningsfest 11-5-2017.jpg

:

Forårets kundeundersøgelse: Byens Egen Butik overgår sig selv

I foråret har COOP gennemført sin halvårlige, landsdækkende kundetilfredshedsundersøgelse, kaldet ’NPS’. Dommen over Dagli’Brugsen Gl. Rye er klar: Kundernes loyalitet er steget fra et i forvejen rekordhøjt niveau.

Vinrejser.png

:

Kom med på vinrejser for medlemmer af Gl. Rye Brugsforening!

I samarbejde med Brugsforeningen Tryg i Ry tilbyder Gl. Rye Brugsforening nu vinrejser til Rhinen i Tyskland og Alsace.

MJA_logo_punchline.png

:

MJA: Medlemmer eftergiver lån til brugsudvidelse

"Dagli'Brugsen i Gl. Rye blev gennemført med lån fra medlemmerne. Nu skal pengene snart betales tilbage, men flere er ikke interesseret i at få deres penge."

Generalforsamling 2018.jpg

:

Gode tider i Dagli’Brugsen i Gl. Rye

Mandag den 16. april holdt Brugsforeningen i Gl. Rye sin årlige generalforsamling med et stort fremmøde af ualmindeligt engagerede og spørgelystne medlemmer.

Workshop.jpg

:

Byens Egen Butik i udvikling: Tak til deltagerne og Medskab. Goddag til lavere priser

I vores bestræbelser på at forbedre butikken holdt vi i sidste  uge workshop med 14 kunder. Og første resultat er allerede en realitet: Lavere priser på en række varer!

Byens Egen Bil.jpg

:

Byens Egen Butik og Bil har medvind i mediemøllen

Delebilsordningen "Byens Egen Bil" har fået masser af positiv medieomtale, bl.a. med indslag i TV-Avisen, TV2 Østjylland og P4.

Flere nyheder »