Kundetilfredsheden er blandt de bedste 10 % i landet

Igen har Byens Egen Butik fået flotte evalueringer fra vores kunder i COOPs seneste kundetilfredshedsundersøgelse i oktober 2018. Faktisk ligger vi blandt de bedste 10 % i hele landet.

Åbningsfest 11-5-2017.jpg

Tak for jeres evaluering af Byens Egen Butik

Den halvårlige undersøgelse har denne gang givet 136 besvarelser i Gl. Rye. Et højt og flot tal, som giver butikspersonalet og bestyrelsen et godt indblik i, hvor vi gør det godt, og hvor der er plads til forbedringer. 

COOP har også denne gang anvendt det udbredte værktøj Net Promoter Score (NPS) til kundetilfredshedsundersøgelsen. Det giver mulighed for både vurderinger af udsagn på en skala fra 0-10 samt mere dybdegående besvarelser. 

Undersøgelsen fortæller, om vores kunder vil anbefale os

Undersøgelsen måler bl.a. loyaliteten blandt butikkens kunder gennem spørgsmålet "Vil du anbefale os til familie, venner eller bekendte?". Her har 79% af respondenterne givet karakteren 9-10 ud af 10 mulige og kan dermed betegnes som “loyale kunder, der gentagne gange vender tilbage til butikken og samtidig anbefaler virksomheden til venner og familie.” (kilde: Loyalty Group

Resultatet er endnu engang rigtig flot til trods for en lille tilbagegang ift. forårets måling. Sammenlignet med butikker i hele distriktet samt på landsplan har vi god grund til at være stolte, for Byens Egen Butik klarer sig rigtig godt. Som uddeler Henrik Valdorff Rasmussen selv betegner det, ligger vi i “superligaen” af landets butikker, hvad angår kundetilfredshed. 

Masser af roser til Byens Egen Butik

De mere dybdegående besvarelser, hvor kunderne kommer med både ris, ros og konstruktive forslag til forbedringer i fremtiden, har stor værdi for de ansatte og bestyrelsens arbejde med hele tiden at udvikle butikken. 

De positive tilbagemeldinger peger tydeligt på, at Byens Egen Butik: 

  • Opleves som flot, pæn og ryddelig
  • Har et godt udvalg af dagligvarer til hverdagen
  • Har et godt udvalg af økologiske varer
  • Giver kunderne en oplevelse af rar atmosfære og god service
  • Lytter til kundernes behov og handler på dem
  • Opleves som dejligt lokal og nær.

Alle disse positive tilbagemeldinger glæder vi os over og er en stor cadeau til butikkens dygtige personale. 

Fremtidige indsatsområder 

De dybdegående besvarelser vidner også om flere punkter, hvor vi kan gøre det bedre, og det vil vi naturligvis arbejde målrettet på. Af særlige indsatsområder vil vi i 2019 arbejde med følgende: 

  • Har vi i vores aktiviteter, kommunikation og sortiment for meget fokus på børnefamilierne, Og glemmer vi ubevidst byens andre borgere? 
  • Kan vi gøre mere for dem i byen, som bor alene? Bør vi eksempelvis lave flere tilbud på enkelte varer frem for mængdetilbud eller sørge for, at sortimentet også giver mulighed for at købe små mængder, eksempelvis halve litre mælk? 
  • Økologi fylder meget i besvarelserne. De fleste er tilfredse med udvalget af økologiske varer, flere ønsker mere økologi og enkelte føler sig overset, fordi de ikke handler økologisk og ønsker at gøre mere budgetvenlige indkøb i Byens Egen Butik. Vi vil i 2019 arbejde målrettet med at sikre, at sortimentet i Byens Egen Butik er for alle - økologer eller ej. 
  • Flere respondenter retter kritik mod butikkens nuværende udvalg af brød og kvaliteten af brødet. Vi arbejder sammen med COOP på at etablere et langt bedre bake-off alternativ, som forventes at blive lanceret i løbet af foråret.

Har du kommentarer, ønsker, ros eller ris til bestyrelsen og personalets arbejde, hører vi hellere end gerne fra dig. Kun gennem dialog kan vi for alvor bryste os af fortsat at være Byens Egen Butik.

2021-10 - BEB Souschef - til skærmen.png

:

Byens Egen Butik i Gl. Rye søger souschef

Vil du arbejde i en populær og spændende landsby, hvor butikken er en af byens vigtigste livsnerver, og hvor borgere aktivt støtter deres butik?

Indvielse af torvet 2021.jpg

:

Tak for jeres input. Rejsen er startet - kom med!

Tak for jeres likes, kommentarer og delinger af vores Facebook-opslag 13. oktober, hvor vi fortæller om vores udfordringer på økonomi.

Serie 3-1.jpg

:

Nyt fra Byens Egen Butik: Udfordringer på økonomi og ledelse

Måske har du set et indslag i TV2-nyhederne i tirsdags om, at dagligvarebutikkerne i de små byer i Danmark går en svær fremtid i møde med faldende omsætning og regnskaber, der risikerer at gå i minus inden for en overskuelig årrække. 

Dette gælder også Byens Egen Butik her i Gl. Rye efter en periode under Corona, hvor tallene ellers så gode ud. Rent faktisk risikerer vi et mindre underskud i år.

Serie 2-1 (1).jpg

:

Byens Egen Butik har holdt generalforsamling

I går holdt vi generalforsamling online. Der var 7 deltagere ud over bestyrelsen selv, og det er sikkert ikke helt skidt for en online generalforsamling.

Generalforsamling.jpg

:

Generalforsamling 2021 i Dagli'Brugsen Gl. Rye

Vi indkalder til generalforsamling d. 22. april kl. 19.30. Som følge af Corona restriktionerne kan vi desværre ikke holde mødet fysisk og det gennemføres i stedet digitalt. Praktiske detaljer udsendes senere på Facebook, hjemmeside og skærmene i butikken.

Serie 2-4.jpg

:

Brugsforeningen i Gl. Rye: Still going strong!

På generalforsamlingen i Gl. Rye Brugsforening d. 27. august kunne formand og uddeler berette om fortsat vækst og mange nye initiativer, men også om betydelige udfordringer.

Flere nyheder »