De første lånebeviser er sendt ud, og pengene indløber stille og roligt

Byens Egen Butik er begyndt at modtage lån fra de mange långivere, der i juni gav tilsagn om over 900.000,- kr. 

Vindfang arkitetktegning

I sidste uge sendte vi en e-mail til hver enkelt af de 130 Gl. Rye-borgere, virksomheder og folk så langt som fra Aarhus, som alle har givet tilsagn om at yde lån til Byens Egen Butik. 

Mailen er vigtig

Mailen er vigtig: Den indeholder et link, som fører til en side, hvor man skal bekræfte sit lån og angive, hvilken bankkonto, vi skal tilbagebetale renter og afdrag på. Og den indeholder instruktioner i, hvordan man senest 5. august indbetaler lånet på vores bankkonto.

Fortæl os, hvis du ikke har modtaget den

Har du givet tilsagn om lån, men ikke modtaget e-mailen, så kontakt os venligst på laan@glryebrugs.dk, så vi kan sende dig en ny e-mail.

Tjek gerne også din spam-mappe eller Papirkurven, hvis du fejlagtigt skulle have slettet mailen. Og hvis du er Gmail-bruger mappen "Promoveringer", hvor den også kan gemme sig.

Du kan stadig nå at give tilsagn om lån

Har du endnu ikke givet tilsagn om lån, men vil du gerne gøre det, så kan du nå det endnu: Gå ind på http://fremtidensbrugs.glrye.dk/giv-tilsagn/, og udfyld formularen. Det tager 1 minut, og det gør en stor forskel for Byens Egen Butik.